
E-guide er egentlig “mig”, Morten Billcliff, plus udvalgte underleverandører. Jeg har arbejdet med digital læring i over 20 år, og har erfaring både fra det offentlige og det private.
Kort fortalt brænder jeg for at udvikle digital læring, der virker. Jeg er velstruktureret og er hjemme i alle faser af udviklingen. Jeg kender også mine svagheder og ved, hvor jeg skal alliere mig med andre for at levere det bedste resultat. “Jeg” bliver dermed hurtigt til “vi”, når der skal bruges professionel speak, grafisk design eller en fotograf. Jeg samler et hold blandt mit netværk til at løfte opgaven.
Med mange år på banen som faglig ansvarlig og leder af større konsulentteams er jeg en erfaren projektleder med evnen til at forstå jeres forretningsbehov, og med kompetencerne til at sikre kreative og effektfulde løsninger, som passer til et givent budget og målgruppe.
Jeg kan sagtens tage lederhatten på og styre et komplekst projekt. Men jeg kan lige så nemt indgå i jeres team og være en proaktiv medspiller inden for lige præcis den rolle eller den afgrænsede opgave, I har brug for – om det er instructional design, produktion eller alt det andet rundt om.
Jeg har fokus på læring
Som kreativt menneske er det fristende at blive henført af de seneste trends eller den nyeste teknologi. Det skal man selvfølgelig ikke undervurdere værdien af, men i sidste ende er der kun tre ting, der tæller: Lærer brugerne faktisk det, der skal læres, og skaber det den ønskede adfærdsændring? Og bliver der dermed opnået den ønskede forretningseffekt?


Engageret
Jeg giver 100 procent til alt, hvad jeg laver. Jeg tager jeres udfordringer på mig og leverer et godt resultat.

Kreativt
God læring er ikke kedeligt for målgruppen. Digital læring kræver kreativitet inden for faste rammer.

Fagligt kompetent
Med over 20 års erfaring har jeg fagligheden i orden. Jeg har set det meste og kender faldgruberne.

Morten Billcliff
Digital læringskonsulent